Hvad er computervirus?
Og hvad gør du ved det, hvis uheldet er ude?
Computervirus
En computervirus er skadelig software (indhold), der implementeres på din computer gennem en fil, et link eller en hjemmeside og som er til for at forstyrre din computers funktioner.
Derudover, kan en computervirus være til for at slette alt på din harddisk eller destruere dine personlige data. CIH-virussen er et klassisk eksempel på en computervirus.
Oftest er computervirusser til for at ødelægge og irritere, men en nyere computervirus ved navn Ransomware er blevet udviklet med økonomiske hensigter for øje, hvor både firmaer og privatpersoner får låst og stjålet deres filer, og skal betale en løsesum for at få dem tilbage.
Hvordan spredes det?
Den mest gængse måde en computervirus bliver spredt på er digitalt gennem e-mails, Skype, Facebook eller andre sociale medier, hvor en fil eller et link eksempelvis sendes ud til brugerens kontakter indeholdende en virus. En computervirus kan skifte form og klæde sig ud som helt uskadelige filer i enten billeder, videoer eller lydfiler. Derfor er det vigtigt, at man aldrig åbner en fil eller e-mail medmindre man har tiltro til afsenderen. Læs mere her om vores gode råd til digital sikkerhed.
Derudover, kan en computervirus også lægge sig i ulovlige programmer eller spil, som man har downloadet gratis fra internettet. Grundet dette er det vigtigt kun at downloade programmer, man kender og som enten kommer fra selve producentens hjemmeside eller er en henvisning fra producenten.
Hvordan fjerner jeg computervirus?
Det er simpelt at få fjernet de fleste computervirusser fra din computer professionelt, men et vigtigt nøgleord er forebyggelse.
Forebyg ved hjælp af disse tre relativt simple råd:
1. Sikkerhedsprogrammer
Det er det første og vigtigste råd, man skal følge, hvis man vil undgå computervirus. Her hos SAFE tilbyder vi et prisvindende sikkerhedsprogram til både pc og mobil, og HER kan du tage testen for at finde ud af, hvilken pakke, der passer bedst til dine behov
Mac har allerede et indbygget sikkerhedsprogram, hvor man selv skal installere det, hvis man har Windows. Desuden, er det sjældent, at din computer får en computervirus, hvis du har Mac, da der findes flere Malwares til Windows end Mac. Hvis du vil være på den sikre side, kan det alligevel anbefales at installere et sikkerhedsprogram på din Mac, selvom der er indbygget et i forvejen.
2. Opdatér dit operativsystem
Det er essentielt at huske at opdatere operativsystemet, da et forældet operativsystem, vil gøre det lettere for potentielle hackere eller computervirusser at tilgå din computer og dermed alle dine filer. Specielt Microsoft Windows er offer for computervirus og hackerangreb, hvis systemet ikke er opdateret. Heldigvis er det simpelt og kan gøres vha. standard instillingerne for ‘Automatisk opdatering’ på din computer.
3. Backup af filer
Det sidste man skal huske er at lave en backup eller en sikkerhedskopi af sine filer. Det kan enten klares vha. en backup til OneDrive, Google Drev, Dropbox eller til en ekstern harddisk. Det viser sig nyttigt, hvis en computervirus spreder sig fra et program på din computer til resten af dine filer, så ligger de uskadte filer stadig et sikkert sted.