Er du en del af en forening? En menighed? Eller simpelthen ansat i en virksomhed? Så er det vigtigt at være ekstra opmærksom på hastemails fra din leder. Der er nemlig flere arbejdspladser og foreninger, der oplever en ubehagelig form for svindelforsøg, som vi vil uddybe her.
Phishing er en form for internetsvindel, der går ud på at narre godtroende internetbrugere til at give deres brugernavn, adgangskode, kreditkort eller netbank-oplysninger ud til svindlere. Dette sker typisk ved, at du modtager en e-mail eller besked, der lokker dig til at sende dine oplysninger eller logge ind på en internetside, der ligner din banks hjemmeside. Mailen kan se ud til at være afsendt fra en auktions hjemmeside, en IT-administrator, fra en af dine sociale medier eller noget helt andet. Phishing kan også kendes ved, at du får en popup-besked, der beder dig om at logge ind igen på din netbank, sociale medier eller andre steder, hvor du har private oplysninger. Det bedste, du kan gøre, når du får en phishing-mail, er at slette den og derefter videresende mailen til fx din bank for at oplyse og hjælpe dem med at få spredt opmærksomhed om, at der foregår IT-kriminalitet.
Hvordan fungerer det?
Svindlen fungerer således, at du, som er tilknyttet en arbejdsplads eller forening, modtager en mail fra din leder eller formand. Det kan endda være en træner fra din lokale sportsklub. Du bliver anmodet om at udføre en bankoverførsel eller købe en form for gave. Opgaven er presserende, og din leder har for travlt til selv at håndtere det, så du bliver bedt om at tage dig af sagerne. For at blive klogere på social engineering kan du læse mere her
Hvis du skal udføre en bankoverførsel, får du et kontonummer og et beløb, som du selv skal betale, men som du naturligvis får tilbage. Du kan også blive bedt om at købe gavekort - for eksempel til iTunes - og sende gavekortskoderne til din leder, så han eller hun kan distribuere dem ved en passende lejlighed.
De beskeder, du modtager, kommer dog ikke fra din chef, træner eller formand i din forening. De kommer fra svindlere, der forsøger at udnytte din tillid til en lederfigur. Svindlerne sørger for, at mailen ser ud til at komme fra nogen, du har tillid til, så du er mere tilbøjelig til at falde i fælden. Dette er en form for internetsvindel, der kan have alvorlige konsekvenser.
Det er derfor altid vigtigt at være kritisk over for mails, hvor du bliver bedt om ovenstående eller lignende. Selvom de ser ud til at komme fra nogen, du stoler på. Det er vigtigt at kunne genkende en falsk profil, da svindlere ofte vil forsøge at efterligne en person, du kender eller stoler på.
Her er fire gode råd til at undgå denne type svindel:
- Dobbelttjek med din leder:
Kontakt din leder direkte via telefon eller sms. Svar ikke på mailen, du har modtaget, før du er helt sikker på hensigten bag den.
- Undersøg mailens afsender adresse:
Kommer den fra din leder? Eller ser den mærkelig ud?
- Overvej om opgaven giver mening:
Undersøg om den overførsel eller opgave, du har fået, giver mening som kommer fra din leder. Er overførslen for eksempel et stort beløb til udlandet, som du ikke kan genkende?
- Informer dine kolleger/foreningens medlemmer:
Jo flere der kender til svindlen og er opmærksomme på den, desto bedre. Så spreder ordet og hjælper andre med at undgå at blive snydt.
-
Denne form for svindel er en del af en større kategori kaldet identitetstyveri. Identitetstyveri er en alvorlig forbrydelse, der er blevet mere udbredt i vores digitaliserede samfund. Det sker, når nogen ulovligt erhverver dine personlige oplysninger for at begå svindel eller bedrageri i dit navn.